OM IDEM COPENHAGEN
Hos IDEM Copenhagen er cirkularitet og bæredygtighed omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør. Når det kommer til tøj, er den mest bæredygtige vi kan gøre at købe mindre, men bedre kvalitet - og vigtigst af alt at bruge og beholde vores tøj i længere tid. Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at gøre netop det, og vi skaber derfor custommade tøj af høj kvalitet, som er produceret on-demand og lavet til at blive elsket, plejet og brugt i mange år frem. Vi bruger kunstig intelligens og har udviklet teknikker, der gør det muligt at tilpasse alle vores styles, så de passer til vores kunders unikke krop og behov.
'Idem' betyder 'den samme' på latin. Inspireret af dette bruger vi vores håndværksmæssige færdigheder og visioner til at skabe tøj, hvor den samme style kan omdannes til forskellige udtryk - nogle af vores styles er for eksempel vendbare og andre kan omdannes gennem elementer som aftagelige kraver og manchetter. Motivationen for at skabe disse multifunktionelle styles er, at vi gerne vil give vores kunder mulighed for at købe mindre tøj uden at skulle gå på kompromis med måden hvorpå de udtrykker, hvem de er gennem deres tøj.
Vi bekymrer os om vores miljø, klima, planet og de mennesker, der hjælper os med at skabe vores tøj. Vi bruger kun naturlige og økologiske materialer fra vores GOTS-certificerede leverandør. Vi undgår overproduktion og spild ved at producere vores styles on-demand med hjælp fra vores dygtige og passionerede skræddere i København og Ikast, Danmark. Vi er konstant i gang med at finde, skabe og bruge de mest bæredygtige alternativer.
IDEM Copenhagen blev grundlagt i 2020 med det formål at skabe et mere bæredygtigt alternativ ved at tilbyde custommade tøj. Siden da har vi arbejdet på en digital løsning for at tilbyde vores styles custommade. Denne digitale løsning blev lanceret i 2024. IDEM Copenhagen blev grundlagt af Julie Lund Zafiri og siden er Mechelle Camacho blevet en del af teamet.
COSTUMMADE ⎯ CRAFTMANSHIP ⎯ CARE
"Det er overvældende at indse, hvor ødelæggende og skadelig den konventionelle modeindustri er, når det kommer til vores planet og de mennesker, der laver vores tøj. At blive bevidst om, hvordan de mennesker, der arbejder under umenneskelige forhold i den konventionelle industri, endda kan risikere deres liv, blot for at forsyne os med de nyeste trends. Min vision er at tilbyde et mere bæredygtigt alternativ ved at respektere og drage omsorg for både mine medmennesker og naturen, som vi alle er en del af. Samtidig vil jeg gerne være med til at muliggøre at mennesker kan udtrykke, hvem de er, på en behagelig og let tilgængelig måde gennem tøj, der er skræddersyet til dem og deres unikke krop. Fordi alle fortjener at være, udtrykke og værdsætte, hvem de er."
⎯ Julie Zafiri, Founder & designer